Ansættelsessupport
Undgå den dyre fejlansættelse og få et solidt grundlag for jeres beslutning
I har fundet kandidaterne. Jeg giver jer et solidt grundlag for at vælge den rigtige profil.
De fleste fejlansættelser handler sjældent om, at kandidaten var “dårlig”.
De handler om, at beslutningen blev truffet på et for tyndt grundlag. En god fornemmelse i samtalen, en stærk historie på CV’et, men ikke et reelt indblik i, hvordan personen faktisk fungerer i en arbejdshverdag.
Jeg kommer ind, der hvor I har lavet arbejdet med at finde jeres kandidater. I skal ikke bruge mig til at rekruttere – I skal bruge mig til at se kandidaten tydeligere, før I skriver under på en kontrakt.
Min rolle i jeres proces
I sidder med kandidaterne til samtale. Jeg udarbejder personprofilerne, I kan bruge til at forstå, hvem de rent faktisk er som medarbejder eller leder. Herunder drivkræfter, arbejdsstil, hvad de motiveres af, og hvor de kan komme under pres.
Jeg arbejder med e-fivefactor, en af de mest grundige personprofiler på markedet, der går langt dybere end en klassisk DISC-profil. Den er særligt velegnet, når I ansætter til stillinger, hvor selvstændighed, ledelse eller specialistfaglighed vejer tungt.
I får ikke bare en rapport at læse selv. I får mig til at oversætte den til noget, I faktisk kan bruge i beslutningen.
Sådan foregår det
1. Vi taler sammen: en kort, uforpligtende snak om stillingen og jeres proces.
2. I sender mig kandidaterne: navn og mail på dem, I ønsker skal igennem spørgerammen.
3. Jeg sætter testen i gang: kandidaterne besvarer den.
4. I får rapporterne, og vi aftaler et tidspunkt for fælles gennemgang.
5. Kandidaten får sin egen tilbagemelding (hvis I ønsker det).
Hvornår skal i bruge mig
- Når I skal ansætte en medarbejder i en nøgleposition, en leder eller specialist, og beslutningen vejer tungt
- Når I har flere stærke kandidater og har brug for at kunne se forskellen på dem tydeligere
- Når I ønsker, at også de kandidater, I ikke ansætter, går derfra med en god oplevelse
- Når I gerne vil ind i en fastere ansættelsespraksis, hvor beslutninger ikke kun hviler på mavefornemmelse

